Alter G Løb

20150520_135426 Jeg er i øjeblikket ude i en af vores kliniske praktikker i forbindelse med fysioterapeutstudiet. Jeg er endt på et større rehabiliteringscenter (Sano) i Højbjerg, Aarhus.

Sano er et af de få steder i Danmark hvor der står en Alter G. Jeg anede ikke at 2km fra min egen klinik står der en Alter G.

For de uindviede så er en Alter G et løbebånd, hvor man kan fjerne op til 80% af egen kropsvægt, fantastisk til genoptræning, til de skadede der skal roligt i gang med vægtbæring igen. Og jeg tror også (fandt jeg ud af idag) at det må være en af de bedste motivatorer til at smide de der sidste kg. Bare op på båndet, fjern 5kg og mærk hvor vanvittig en forskel det gør.
Da jeg testede båndet, hvilket er en smule omstændig affære da man skal finde et par shorts som passer til en, de shorts kan lynes fast i løbebåndet for et lufttæt “seal”, herefter skal løbebåndet kalibrere, og så er man klar.

Jeg satte båndet på behagelige 5.00min/km der var 100% vægtbæring, altså mit løb føltes helt normalt. Lige nu har jeg ikke trænet sådan helt seriøst gennem flere måneder, ja nok et år og jeg holder mig på min vintervægt 75kg, min ræsvægt er 68kg, så jeg fjernede lige 9% af min vægt, bare sådan lige for at se om jeg ville kunne mærke en forskel. Lad os bare konstatere her 6 timer senere er vi på vej mod sommervægten, hold nu fast der var ingen tvivl, ingen grund til at løbe rundt med 5L mælk i rygsækken.

Går du med tanker om at prøve sådan et løbebånd af så sælger Sano klip til båndet, og man booker bare en tid ind. Jeg prøver selvfølgelig at arbejde lidt på at få en aftale for iDPOET coachede.