Olympisk triathlon for masserne

Svømmestart

Jeg er blevet ældre, iDPOET er busy og jeg er blevet tri-tyk, i ved det hvor alle siger “du er ikke tyk” men man ligger 6-8kg. over sin ræsvægt og man kan mærke tyngdekraften har opdaget det hver gang man er ude og løbe. Men sjovt nok har jeg endnu mere lyst til at mærke konkurrence og blodsmag i munden. Det har fået mig til at indse at vi mangler et tilbud i triathlon.

Olympisk triathlon for masserne, draft legal og rundsave på albuerne allerede på badebroen. Følelsen af at komme op af vandet, finde en god gruppe der kan droppe alle dem der løber for hurtigt. Hvorfor er det kun muligt for dem der kører elite?

Smerte på cyklen

Min drøm er en A-B-C klasse med point over sæsonen, der er allerede en del olympiske ræs der kunne lave formatet om til draft legal, og lade klasserne starte hver for sig. Jeg kunne sagtens forstille mig at dette var min primære diciplin, og nogen år kunne man så lige flette en jern ind. Jeg tror at dette kunne være med til både at fastholde mange nye triatleter i sporten, samt tiltrække mange fra cykelmiljøet som har brug for den ekstreme konkurrencefølelse der findes i klasserne der.

Olympisk ville åbne op for en bro mellem cykling og triathlon der ikke findes i DK ligenu. Det ville give et sjovt miljø og en konkurrencefølelse uanset hvilken klasse man kører i, om du er sub2 eller sub3 det er ligegyldigt, du konkurrerer mod andre på dit niveau.

Jeg vil kunne kigge på mine andre tri-tykke venner og sige “idag smadrer jeg dig” gå ind i en verden af blodsmag i 2½ time og sætte mig i bilen og køre hjem bagefter.

hvem er med?